Børn med særlige behov og generelle overvejelser om arbejdet med læreplanerne

Pædagogisk læreplan gældende for perioden 2016-2018

 

Børn med særlige behov:

Børn, der har brug for en særlig pædagogisk indsats, er i vores institution inkluderet i alle de øvrige temaer i læreplanen, og vi tager højde for det enkelte barns specielle behov, ved at modellerer vore tiltag, så de stemmer overens med barnets nærmeste udviklingszone. Vi anvender Århus kommunes Status,- udviklingsmateriale, hvor vi ud fra iagttagelser får et billede af børnes nærmeste udviklingszone, og herudfra laver vi handleplaner, og sætter en pædagogisk hverdag op, som kan støtte barnet, og hver 14 dag evaluerer vi indsatsen og justerer på vore tiltag. Dette foregår i et tæt samarbejde og i dialog med forældrene, så forældrene kan støtte op om vore tiltag og omvendt.

 

Vi inkluderer børnene ved at anerkende, at alle børn har ressourcer der kan bidrage til og give adgang til fællesskabet. Vi accepterer og indretter praksis efter, at forskellige forhold gør sig gældende for forskellige børn i samme aktivitet. Der kan være forskellige regler og retninger eller forskellige måder at deltage i aktiviteten på, men alle børn skal respekteres og have muligheden for at blive inkluderet og deltage med de ressourcer, de har.

 

Anerkendende tilgang:

Når vi taler om at møde barnet med en anerkendende tilgang, mener vi, at alle mennesker grundlæggende har ret til at blive defineret positivt, hvilket bunder i en overbevisning om, at der er noget godt i alle mennesker, og at der er en årsag til, at vi handler, som vi gør. For os er anerkendelse ikke en metode, men en tilgang som bunder dybt i vores menneskesyn.

Børnene skal møde tydelige voksne, der både magter at sætte grænser, men også møder børnene med hver deres egen personlige tilgang på en kærlig og omsorgsfuld måde, så børnene får en fornemmelse af at være oprigtigt holdt af og holdt om.

Vi tager udgangspunkt i børnenes ressourcer og tilrettelægger praksis med udgangspunkt i det, børnene er gode til og synes er sjovt, herudfra tilrettelægger vi praksis, så børnene for mulighed for at tilegne sig den læring, der ligger inden for deres nærmeste udviklingszone.

 

Læring:

Vi benytter os af et meget bredt læringsbegreb, hvor læring kan foregå på mange forskellige måder. I børneuniverset foregår læring, efter vores mening, bedst gennem oplevelser og leg, og ved at gøre sig sine egne erfaringer i hverdagen, men læring kan også forekomme ved at møde en tydelig grænse eller ved at blive undervist. For at man kan lære noget, skal man selv være aktiv og engageret, og det man skal lære, skal være tilpasset det, man i forvejen kan. Der findes stort set muligheder for læring alle steder i hverdagen, det kræver bare bevidste og fagligt dygtigt voksne, der kender barnet, ser mulighederne og griber den mulighed for læring, der ligger lige foran næsen på os.

 

Fra undervisningsministeriets hjemmeside:

Læring er noget, der opstår i en praksis

I det udvidede læringsbegreb bliver læring noget, der opstår i en praksis; noget, der først dukker op, når handling, opmærksomhed, følelser, hukommelse, tænkning og omgivelsernes udformning i en bred betydning spiller sammen. Læring er således ikke noget, man har. Læring er ikke en evne. Læring er en social proces – noget, der sker, når og mens man handler. Læring er derfor en skabende proces, der betyder forandring – her og nu eller senere. Læring er både en opbyggende og en nedbrydende proces, for aflæring er en forudsætning for læring

I forbindelse med vores måde at anskue læring på, har vi fået foræret et nyt begreb som vi ofte benytter, nemlig begrebet: Forskningsmiljøer. Når vi taler om forskningsmiljøer, mener vi miljøer, som giver børnene mulighed for at tilegne sig præcist den læring, som de lige nu har behov for. Det kan være det barn, der har svært ved at indgå i sociale relationer, der skal tilbydes en praksis, der er tilrettelagt, så barnet får mulighed får succesoplevelser netop på det sociale område, hvilket giver barnet mulighed for at tilegne sig den læring, der gør det muligt, at komme videre i sin generelle udvikling.

På den måde kommer vores læringsbegreb til at danne rammen for, og hænge rigtig godt sammen med, vores inklusionstanke, og måden vi tilrettelægger praksis på.

 

De voksnes rolle:

Vi voksne skal være bevidste om at være gode rollemodeller. Vi skal være nærværende og anerkendende og være bevidste om, hvornår det er givende for barnets udvikling at gå foran, bagved eller ved siden af. For at kunne møde barnet i nærmeste udviklingszone, må vi målrettet arbejde med iagttagelser, så vi hele tiden er skarpe på, hvor det enkelte barn er udviklingsmæssigt lige nu.

I 2016 udvider vi Status udviklingsmaterialet med at lave proaktive planer i forhold til temaerne i læreplanen. Det betyder at vi tænker arbejdet med læreplanstemaerne sammen med børnenes nærmeste udviklingszone, så læreplanerne på den måde kommer til at blive en helt naturlig del af hverdagen.

Vi arbejder fortsat med at styrke den daglige indsats i forhold til de pejlemærker ”Fremtidens dagtilbud” påpeger vi som daginstitution skal styrke for at skabe de bedst mulige betingelser for børn.

Pejlemærkerne handler om at styrke indsatsen i forhold til:

 

  • En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion.
  • Målrettet forældresamarbejde.
  • En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling.
  • Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer.

 

 

Venlig hilsen

Evy Nielsen

 

 

 

 

 

 

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: