Krop og bevægelse på Balancebiller

Tema 4. Krop og bevægelse Pædagogisk læreplan Balancebillerne 2014-2016
Overordnede mål 
  • At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse.
  • At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet ved fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse.
  • At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden.

 

SammenhængBeskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis. Kroppen har mange funktioner, og det er vigtigt for det enkelte barn at få kendskab omkring. Vi vil støtte det enkelte barn i at lære at anvende toilettet frem for bleen. Dette kræver forståelse for egen krop og det at kunne mærke sig selv, hvorfor vi vil støtte og vejlede barnet herom.

Børnehuset Ta’ Fat har stor fokus på idræt og dermed også bevægelse. Vi prioriterer det at være fysisk aktiv højt. Vuggestuebarnet har brug for sansemotorisk udvikling, samt det motoriske for at kunne udvikle det hele barn.

Børnehuset Ta’ Fat har en stor og anvendelig legeplads med mulighed for fysiske aktiviteter. Her er det vigtigt, at det enkelte barn får de rette udfordringer til at udvikle deres kropsbevidsthed, samt motoriske evner.

 

Læringsmål
  • At børnene får udviklet deres kropsbevidsthed og får en fornemmelse for kroppen og dens muligheder
  • At børnene får stimuleret alle sanser
  • At børnene oplever glæden ved at bevæge sig og ved at kunne magte flere og flere motoriske udfordringer selv
  • At børnene tidligt oplever at sund mad er godt og tør smage på nye ting

 

Tiltag

  • Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn.

 

Metode:

Vi ønsker at børnene mødes af engagerede og anerkendende voksne, som vil vejlede det enkelte barn i at komme frem til barnets nærmeste udviklingszone (NUZO).

 

Konkrete tiltag:

Pædagogerne vil tilbyde det enkelte barn at anvende toilettet ved hvert bleskift og være lyttende overfor barnets egen interesse herom.

Vi vil arbejde koncentreret omkring dette i maj-august 2015.

 

Vi ønsker at styrke det enkelte barn i at blive bedre til at tage deres tøj af omkring sovesituationerne, og at styrke børnene i at blive mere bevidste om deres egen krop. Dette vil vi arbejde koncentreret med dagligt med den gruppe af børn, som sover indenfor, i perioden fra uge 18 til uge 31, 2015.

 

Vi ønsker at benytte salen en gang om ugen, hvor børnene får mulighed for fysiske udfoldelser. Her vil vi støtte og vejlede børnene i at tør prøve nye ting, evt. i samspil med andre børn, samt give børnene mulighed for at blive mere sikre på deres motorik. Vi vil i en periode på 4 uger opsætte forhindringsbaner 1-2 x ugentlig, som vi løbende ønsker at gøre sværere og dermed udfordre det enkelte barn. Vi ønsker at anvende hallen, samt udendørsarealerne med disse baner, så børnene oplever mulighederne i at anvende naturen hertil.

 

TegnUd fra overvejelser af, hvor vi forventer at børnene er udviklingsmæssigt, når læreplanen slutevalueres, beskrives hvilke tegn vi forventer vi at se på denne udvikling?

 

I den daglige pædagogiske praksis er det vigtigt, at børnene får udviklet deres kropsbevidsthed og forståelse for egen krop.

 

Vi ønsker at se tegn på:

  • At det enkelte barn udviser interesse for at komme i bevægelse.
  • At barnet får forståelse for, at der er forskel på drenge og pigekroppen.
  • At toilettet bliver en interessant del af deres hverdag og barnet stopper med bleen.
  • At barnet bliver tryg ved at anvende legepladsen, samt komme i salen med dens form for udfoldelser.
  • At de tør prøve nye ting i forbindelse med spisesituationerne.

 

Dokumentation

  • Valg at dokumentations metoder.
  • Vælg eksempler på pædagogiske processer som skal dokumenteres.
Den interne dokumentation:

Vi vil anvende billeder, nedskrevne iagttagelser og smilees på aktiviteter som metode, som vi vil debattere og evaluere på stuemøderne.

Vi vil dokumentere toiletøvelserne intern ved at skrive ned ved hvert enkelt barn, om det lykkes barnet at komme på toilettet i form af at sidde på toilettet og hvor mange, der tisser/laver stort på toilettet.

Vi ønsker at dokumentere øvelserne med afklædningen ved at skrive ned, hvor meget hjælp det enkelte barn øsker til at tage tøjet af i starten, og efterfølgende opleve børnene blive mere selvhjulpne i form af mindre hjælp fra den voksne. Disse skemaer ønsker vi at medsende til kommunen som dokumentation.

Vi vil med praksisfortællinger dokumentere projektet med de opstillede forhindringsbaner, så vi kan evaluere på, om det var en effektiv måde til at udvikle det enkelte barns motoriske udvikling og selvværd.

Vi vil løbende evaluere på det enkelte barns udvikling omkring motorikken.

Derudover vil vi anvende Status-udviklingsmodellen.

 

Den eksterne dokumentation:

Vi vil anvende billeder på vores opslagstavle, hvilket vil give mulighed for forældrene at se vores hverdag med deres børn, samt det giver mulighed for at kommunikere med forældrene og børnene om, hvad der sker på billederne.

Igennem dokumentation i form af billeder vil vi kunne se og opleve, hvordan det enkelte barn udvikler motorikken ved at gennemføre de opstillede forhindringsbaner.

Læreplan, slutevaluering, samt praksisfortællinger sendes til kommunen som dokumentation.

 

Evalueringsplan

  • Valg af evaluerings metoder.
  • Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår.

 

Vi vil på stuemøderne evaluere på, om vi ser de forventede tegn hos børnene, og om vores tiltag skal justeres, så målene bliver opfyldt.

Vi vil derudover anvende små praksisfortællinger med evt. billeddokumentationer, for at opnå størst mulig sparring og faglighed personalet imellem.

Konkret plan over evaluering findes på s. 20.

 

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: