Overordnet mål:

  • At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.
  • At børnene har adgang til materiale, redskaber og moderne medier som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter.
  • At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud.

Sammenhæng – 

Beskrivelse af den pædagogiske udfordring med udgangspunkt i teori eller praksis.

Vi arbejder med at få implementeret den nye tankegang omkring læreplanerne.

I den forbindelse vil vi i stedet for at arbejde ud fra et læreplanstema af gangen, bruge ”blomsten”, (se billede) som struktur omkring det daglige læreplansarbejde.

Helt konkret betyder det, at vi i intervaller på tre måneder arbejder med et overordnet tema fx Forår efter et årshjul.

Ind i dette tema vil vi tage udgangspunkt i tre af læreplanstemaerne af gangen. Ud fra læringsmålet på disse tre læreplanstemaer vil vi lave en SMTTE model, som vi strukturerer arbejdet efter, og også evaluerer på.

Vi vil have fokus på den pædagogiske proces, og vores egen indsats, så hvis ikke vi ser de forventede tegn, skal vi ind ændre på vores egen måde at håndtere børnene og/eller vores tiltag.

Læringsmål:

Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give børnene mulighed for at kunne udvikle handlekompetencer i forhold til:

  • At eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, så som musik, drama og kreative processer.
  • At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer.

Tegn:

Vi forventer at se:

  • Børn der begynder at udvise glæde ved at udfolde sig kreativt  med forskellige materialer og børn der selv begynder at tage initiativ til at udfolde sig.
  • Børn der begynder at udvise interesse og glæde ved at prøve noget nyt.
  • Børn der begynder at vi interesse i, at eksperimentere og afprøve sig selv i forskellige måder at udtrykke sig på f.eks. musik, teater.
  • Børn der begynder at udvise forståelse for og begynder at tale om traditioner.
  • Børn der begynder at få en forståelse for hvad kunst er.

Voksentegn:

  • At vi er bevidste om, at det er børnenes oplevelse af processen der er i fokus og ikke barnets evne til at udføre et flot produkt.
  • At vi bliver mere bevidste om, at give børnene tid og mulighed  for at lege med forskellige materialer.
  • At vi er opmærksomme på egen refleksion og læringsproces.

 

Tiltag:

Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn:

  • Vi vil lave musik, teater, kunstudstillinger og andre tiltag der kan fremme børns muligheder for udtryksformer.
  • Vi vil lære børnene om forskellige kulturer ved at have fokus på traditioner, mad, flag m.m.
  • Vi vil tilbyde børnene pædagogiske aktiviteter, hvor de får kendskab til mange forskellige materialer f.eks. ler, stof, papir, udklædning, maling m.m.
  • Vi vil lære børnene vores lands traditioner, ved at fortælle dem om hvorfor vi fejrer fastelavn, påske, jul. Skabe betydningsfulde traditioner i deres dagligdag hos os.
  • Støtte børnene i selvskabende æstetiske læreprocesser.
  • Tage dem med ud i nærmiljøet og vise f.eks. museum, statuer, losseplads og rådhus.

Dokumentation:

Valg at dokumentations metoder og hvilke pædagogiske processer, som skal dokumenteres

Den interne dokumentation: (personalet)

  • Vi vil arbejde målrettet med pro-aktivplaner.
  • Hver 3. måned vil vi ind og evaluere vores tiltag ud fra SMTTE modellen.

Den eksterne dokumentation: (forældrene)

  • Vi vil tage billeder af vore pædagogiske forløb, som vi vil vise forældrene på skærmen på gangen, og når det er relevant også på hjemmesiden. Dette både for at forældrene kan få indblik i deres børns hverdag, og for at skabe et godt grundlag for dialog mellem børn og forældre.

Den eksterne dokumentation:

  • Vi vil løbende lave praksisfortællinger der viser den pædagogiske processer, og indsætte dem i slut evalueringen af læreplanen.

Evalueringsplan:

Vi evaluerer i fællesskab på stuen hver 3. md, og Stuepædagogen trækker essensen ud af hver evaluering, som skrives ned samles sammen så de kan bruges til slutevalueringen.

Vi evaluerer hver 3 md efter SMTTE modellen.

Vi laver i slutningen af januar 2020 en endelig evaluering ud fra følgende spørgsmål som besvares i forhold til børn, personale og forældresamarbejde:

Summativ evaluering – status?

  • Så vi de tegn vi gerne ville?
  • Formativ evaluering – justering

  • Hvad skal vi have justeret til næste gang?
  • Dynamisk evaluering – uventede resultater?

  • Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag?
  • Generativ evaluering – udvikling og læring?

  • Da vi var bedst – på hvilken måde gjorde vi det så?
  • Hvorfor?
  • Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge?

Alle ansatte har et ansvar for, at arbejde med læreplanen, dokumentationsformerne, og skabe rum for dette i hverdagen.

Stuepædagogen har ansvaret for at få evalueringen nedskrevet og samle materiale sammen til at kunne lave den endelige evaluering.

Evy er ansvarlig for at fremlægge læreplanen og slutevalueringen for bestyrelsen.

Evalueringsplan

  • Valg af evaluerings metoder.
  • Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår.
  • Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning
  • På baggrund af mål, tegn og tiltag evalueres vores refleksionsproces og læring og der angives hvordan der følges op på resultaterne.

   

  • Vores evaluering vil tage udgangspunkt i SMTTE-modellen og vi vil fokusere på trekanten Tegn-Tiltag-Evaluering.
  • Signel er ansvarlig for at sikre en løbende faglig udvikling og refleksion af lærerplanstemaet Sprog, og er ansvarlig for at søge sparring enten hos Evy eller hos kollegaerne på stuemøderne, hvor vi vil debattere vore iagttagelser og herudfra undersøge, om vi ser de forventede tegn, eller om vi skal justere vores tiltag så vi når vore læringsmål.
  • Bestyrelsen godkender både lærerplaner og evalueringer som fremlægges på bestyrelsesmøder.

Formativ evaluering – justering?

  • Hvad skal vi have justeret til næste gang?

 Fremad rette vil vi arbejde meget med sprog, da det er en vigtig del af børnenes udvikling.

Vi vil sørge for at vores tegn og tiltag, skal være nøje tilrettelagt, til den aldersgruppe der arbejdes med.

At børnene sprogbades, og at der bliver sat ord på alt hvad der sker børnenes i dagligdagen, så børnene hører så mange ord som mulig.

At der altid bliver arbejdet med forforståelse og efterbearbejdning.

Dynamisk evaluering – uventede resultater?

  • Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag:
  • Det var en positiv overraskelse, at børnene var så optaget af deres rim/remser, samt de to temaer vi har arbejdet med. Samtidig med at vi hører børnene sproglig bruge det de har suget til sig.

Generativ evaluering – udvikling og læring?

  • Da vi var bedst – på hvilken måde gjorde vi det så?

Vi var meget opmærksom på at få sat ord på alt, og at vi talte med alle børn om vores temaer.

At vi var aktiv deltagende og i børnehøjde, herved var børnene også mere aktiv deltagende og spørgende.

Vi var i dialog og aktiv deltagende med børnene om og i vores aktiviteter samt sange/rim.

  • Hvorfor?

Når vi er aktiv deltagende, opstår der en positiv læring fra børnene, de føler de er værdsat og bliver arrangeret i at deltage, når der er nærværende voksne.

  • Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge?

Vi ved at nærvær, aktiv deltagende voksne i børnehøjde er med til at øge børnenes selvværd.

Dette er med til at udvide børnenes sproglige udvikling.

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: