Overordnet mål:

  • At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse.
  • At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse.

Sammenhæng – 

Beskrivelse af den pædagogiske udfordring med udgangspunkt i teori eller praksis.

Vi arbejder med at få implementeret den nye tankegang omkring læreplanerne.

I den forbindelse vil vi i stedet for at arbejde ud fra et læreplanstema af gangen, bruge ”blomsten”, (se billede) som struktur omkring det daglige læreplansarbejde.

Helt konkret betyder det, at vi i intervaller på tre måneder arbejder med et overordnet tema fx Forår efter et årshjul.

Ind i dette tema vil vi tage udgangspunkt i tre af læreplanstemaerne af gangen. Ud fra læringsmålet på disse tre læreplanstemaer vil vi lave en SMTTE model, som vi strukturerer arbejdet efter, og også evaluerer på.

Vi vil have fokus på den pædagogiske proces, og vores egen indsats, så hvis ikke vi ser de forventede tegn, skal vi ind ændre på vores egen måde at håndtere børnene og/eller vores tiltag.

Læringsmål:

Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give børnene mulighed for at kunne udvikle handlekompetencer i forhold til:

  • At udvikle glæde ved at eksperimentere med at bruge kroppen.
  • At udvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter.
  • At have fokus på fysisk sundhed, hygiejne og bevægelse.

Tegn:

Vi forventer at se at:

  • Børnene viser tegn på en større forståelse af egen krop, hvad kroppen kan og hvad der sker med kroppen når man bevæger sig.
  • At børnene viser glæde ved at bevæge sig.
  • At de lidt tilbageholdende børn får mere gåpåmod til at deltage i aktiviteter.
  • Børn der begynder at blive bevidste om hygiejne og sundhed.

Voksentegn:

  • At vi får organiseret aktiviteter, hvor der indgår flere sanseoplevelser og vi veksler imellem dem.
  • At vi voksne er opmærksomme på at inddrage børnenes ideer og forslag når vi planlægger en aktivitet/indsats.
  • At vi tilpasser niveauet af de planlagte aktiviteter til den pågældende aldersgruppe. Således får børnene en oplevelse af, at have ydet noget værdifuldt, og evt overskredet egne grænser for hvad de troede var muligt, hvilket er udviklende både fysisk og mentalt.
  • At vi er opmærksomme på egen refleksion og læringsproces.

Tiltag:

Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn.

Metoder:

Tilrettelægge læringsmiljøer og mulighed for børnene der sikrer at de  bl.a. kan udfolde sig kropsligt i mange sammenhænge i hverdagen.

Tiltag:

  • Guide og støtte børns kropslige udfoldelser ude og inde.
  • Introducere og lege månedens leg/sanglege. Dette skifter stuerne imellem.
  • Arbejde med fokus på sundhed, hygiejne, tale om sund mad ved måltiderne m.m.
  • Arbejde med trafik ved f.eks. at holde cykeldage.

Dokumentation:

Valg at dokumentations metoder og hvilke pædagogiske processer, som skal dokumenteres

Den interne dokumentation: (personalet)

  • Vi vil arbejde målrettet med pro-aktivplaner.
  • Hver 3. måned vil vi ind og evaluere vores tiltag ud fra SMTTE modellen.

Den eksterne dokumentation: (forældrene)

  • Vi vil tage billeder af vore pædagogiske forløb, som vi vil vise forældrene på skærmen på gangen, og når det er relevant også på hjemmesiden. Dette både for at forældrene kan få indblik i deres børns hverdag, og for at skabe et godt grundlag for dialog mellem børn og forældre.

Den eksterne dokumentation:

Vi vil løbende lave praksisfortællinger, der viser de pædagogiske processer, og indsætte dem i slut evalueringen af læreplanen.

Evalueringsplan:

Vi evaluerer i fællesskab på stuen hver 3. md, og Stuepædagogen trækker essensen ud af hver evaluering, som skrives ned samles sammen så de kan bruges til slutevalueringen.

Vi evaluerer hver 3 md efter SMTTE modellen.

Vi laver i slutningen af januar 2020 en endelig evaluering ud fra følgende spørgsmål som besvares i forhold til børn, personale og forældresamarbejde:

Summativ evaluering – status?

  • Så vi de tegn vi gerne ville?
  • Formativ evaluering – justering

  • Hvad skal vi have justeret til næste gang?
  • Dynamisk evaluering – uventede resultater?

  • Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag?
  • Generativ evaluering – udvikling og læring?

  • Da vi var bedst – på hvilken måde gjorde vi det så?
  • Hvorfor?
  • Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge?

Alle ansatte har et ansvar for, at arbejde med læreplanen, dokumentationsformerne, og skabe rum for dette i hverdagen.

Stuepædagogen har ansvaret for at få evalueringen nedskrevet og samle materiale sammen til at kunne lave den endelige evaluering.

Evy er ansvarlig for at fremlægge læreplanen og slutevalueringen for bestyrelsen.

Evalueringsplan

  • Valg af evaluerings metoder.
  • Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår.
  • Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning
  • På baggrund af mål, tegn og tiltag evalueres vores refleksionsproces og læring og der angives hvordan der følges op på resultaterne.

   

  • Vores evaluering vil tage udgangspunkt i SMTTE-modellen og vi vil fokusere på trekanten Tegn-Tiltag-Evaluering.
  • Signel er ansvarlig for at sikre en løbende faglig udvikling og refleksion af lærerplanstemaet Sprog, og er ansvarlig for at søge sparring enten hos Evy eller hos kollegaerne på stuemøderne, hvor vi vil debattere vore iagttagelser og herudfra undersøge, om vi ser de forventede tegn, eller om vi skal justere vores tiltag så vi når vore læringsmål.
  • Bestyrelsen godkender både lærerplaner og evalueringer som fremlægges på bestyrelsesmøder.

Formativ evaluering – justering?

  • Hvad skal vi have justeret til næste gang?

 Fremad rette vil vi arbejde meget med sprog, da det er en vigtig del af børnenes udvikling.

Vi vil sørge for at vores tegn og tiltag, skal være nøje tilrettelagt, til den aldersgruppe der arbejdes med.

At børnene sprogbades, og at der bliver sat ord på alt hvad der sker børnenes i dagligdagen, så børnene hører så mange ord som mulig.

At der altid bliver arbejdet med forforståelse og efterbearbejdning.

Dynamisk evaluering – uventede resultater?

  • Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag:
  • Det var en positiv overraskelse, at børnene var så optaget af deres rim/remser, samt de to temaer vi har arbejdet med. Samtidig med at vi hører børnene sproglig bruge det de har suget til sig.

Generativ evaluering – udvikling og læring?

  • Da vi var bedst – på hvilken måde gjorde vi det så?

Vi var meget opmærksom på at få sat ord på alt, og at vi talte med alle børn om vores temaer.

At vi var aktiv deltagende og i børnehøjde, herved var børnene også mere aktiv deltagende og spørgende.

Vi var i dialog og aktiv deltagende med børnene om og i vores aktiviteter samt sange/rim.

  • Hvorfor?

Når vi er aktiv deltagende, opstår der en positiv læring fra børnene, de føler de er værdsat og bliver arrangeret i at deltage, når der er nærværende voksne.

  • Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge?

Vi ved at nærvær, aktiv deltagende voksne i børnehøjde er med til at øge børnenes selvværd.

Dette er med til at udvide børnenes sproglige udvikling.

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: