Overordnet mål:

  • At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
  • At give plads til, at børnene udfolder selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ.
  • At skabe muligheder for at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i, og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab.

Sammenhæng – 

Beskrivelse af den pædagogiske udfordring med udgangspunkt i teori eller praksis.

Vi arbejder med at få implementeret den nye tankegang omkring læreplanerne.

I den forbindelse vil vi i stedet for at arbejde ud fra et læreplanstema af gangen, bruge ”blomsten”, (se billede herunder) som struktur omkring det daglige læreplansarbejde.

Helt konkret betyder det, at vi i intervaller på tre måneder arbejder med et overordnet tema fx Forår efter et årshjul.

Ind i dette tema vil vi tage udgangspunkt i tre af læreplanstemaerne af gangen. Ud fra læringsmålet på disse tre læreplanstemaer vil vi lave en SMTTE model, som vi strukturerer arbejdet efter, og også evaluerer på.

Vi vil have fokus på den pædagogiske proces, og vores egen indsats, så hvis ikke vi ser de forventede tegn, skal vi ind ændre på vores egen måde at håndtere børnene og/eller vores tiltag.

Læringsmål:

Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give børnene mulighed for, at kunne udvikle handlekompetencer i forhold til:

  • At erfare sig ansvarligt passet på, holdt af og værdsat som en del af fællesskaber.
  • At lære at kunne se, og analyserer sociale spil og konflikter med andre børn og voksne.
  • At kunne sige til og fra i fællesskaber, uden at det truer det sociale tilhørsforhold eller den personlige integritet.
  • At være med i en social sammenhæng med andre børn og voksne, som gør verden stor, sjov, underlige og spændende.

Tegn:

Ud fra overvejelser af, hvor vi forventer at børnene er udviklingsmæssigt, når læreplanen slut evalueres, beskrives hvilke tegn vi forventer vi at se på?

Vi forventer at se:

  • Børn der tør sig til og fra
  • Børn der tør at bede om hjælp
  • Børn der tør at prøve nye ting af

Vi forventer at se voksne der:

  • Følger barnets nysgerrighed og spor.
  • Voksne som er bevidste om at læring er en proces som kræver gentagelser der fører til succes.

 

Tiltag:

Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn.

Metoder:

  • Børnene skal mødes af anerkendende voksne inden for nærmeste udviklingszone. Dvs. voksne, der responderer på handlinger, adfærd og kommunikation, så barnet bliver set hørt, forstået, og anerkendt i situationen. Som voksne vil vi vejlede barnet i at handle på en hensigtsmæssig måde, således barnet opnår succes og fremgang i dets udvikling.
  • Aktiviteterne vil blive planlagt ud fra børnenes forskellige behov. Derfor vil vi løbende arbejde i mindre grupper der tager udgangspunkt i barnets NUZO.

Tiltag:

  • Barnet skal hjælpes ind i fællesskabet, og hjælpe det til at få øje på potentielle legekammerater hvad enten om det er parallelleg, rolleleg eller nogen af de andre former for leg
  • Vi vil opdele børnene i mindre grupper således vi kan styre og guide dem i deres individuelle processer når det kommer til at indgå i leg og fællesskab.
  • For at sikre barnets udvikling og trivsel, samt styrke dobbeltsocialiseringen vil vi løbende have forældredialog hvor vi snakker om rollefordeling samt hvordan vi støtter hinanden bedst muligt ift. barnets personlige udvikling.

 

Dokumentation:

Valg at dokumentations metoder og hvilke pædagogiske processer, som skal dokumenteres

Den interne dokumentation: (personalet)

  • Vores pro-aktive plan eller praksisfortælling vil fungere som dokumentation.
  • Hver 3. måned vil vi ind og evaluere vores tiltag ud fra SMTTE modellen.

Den eksterne dokumentation: (forældrene)

  • Vi vil tage billeder af vore pædagogiske forløb, som vi vil vise forældrene på skærmen på gangen, og når det er relevant også på Dette både for at forældrene kan få indblik i deres børns hverdag, og for at skabe et godt grundlag for dialog mellem børn og forældre.

Den eksterne dokumentation

  • Vi vil løbende lave praksisfortællinger der viser de pædagogiske processer, og inddrage dem i slutevalueringen af læ
  • Vi vil ved afleveringen af læreplaner medsende resultatet af BMV af vores forældretilfredsundersø

 

Evalueringsplan:

Vi evaluerer i fællesskab på stuen hver 3. md, og Stuepædagogen trækker essensen ud af hver evaluering, som skrives ned samles sammen så de kan bruges til slutevalueringen.

Vi evaluerer hver 3 md efter SMTTE modellen.

Vi laver i slutningen af januar 2020 en endelig evaluering ud fra følgende spørgsmål som besvares i forhold til børn, personale og forældresamarbejde:

  • Summativ evaluering – status?

  • Så vi de tegn vi gerne ville?

 

  • Formativ evaluering – justering?

  • Hvad skal vi have justeret til næste gang?

 

  • Dynamisk evaluering – uventede resultater?

  • Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag?

 

  • Generativ evaluering – udvikling og læring?

  • Da vi var bedst – på hvilken måde gjorde vi det så?
  • Hvorfor?
  • Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge?

Alle ansatte har et ansvar for, at arbejde med læreplanen, dokumentationsformerne, og skabe rum for dette i hverdagen.

Stuepædagogen har ansvaret for at få evalueringen nedskrevet og samle materiale sammen til at kunne lave den endelige evaluering.

Evy er ansvarlig for at fremlægge læreplanen og slut evalueringen for bestyrelsen.

  •  

     

     

Evalueringsplan

  • Valg af evaluerings metoder.
  • Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår.
  • Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning
  • På baggrund af mål, tegn og tiltag evalueres vores refleksionsproces og læring og der angives hvordan der følges op på resultaterne.

   

  • Vores evaluering vil tage udgangspunkt i SMTTE-modellen og vi vil fokusere på trekanten Tegn-Tiltag-Evaluering.
  • Signel er ansvarlig for at sikre en løbende faglig udvikling og refleksion af lærerplanstemaet Sprog, og er ansvarlig for at søge sparring enten hos Evy eller hos kollegaerne på stuemøderne, hvor vi vil debattere vore iagttagelser og herudfra undersøge, om vi ser de forventede tegn, eller om vi skal justere vores tiltag så vi når vore læringsmål.
  • Bestyrelsen godkender både lærerplaner og evalueringer som fremlægges på bestyrelsesmøder.

Formativ evaluering – justering?

  • Hvad skal vi have justeret til næste gang?

 Fremad rette vil vi arbejde meget med sprog, da det er en vigtig del af børnenes udvikling.

Vi vil sørge for at vores tegn og tiltag, skal være nøje tilrettelagt, til den aldersgruppe der arbejdes med.

At børnene sprogbades, og at der bliver sat ord på alt hvad der sker børnenes i dagligdagen, så børnene hører så mange ord som mulig.

At der altid bliver arbejdet med forforståelse og efterbearbejdning.

Dynamisk evaluering – uventede resultater?

  • Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag:
  • Det var en positiv overraskelse, at børnene var så optaget af deres rim/remser, samt de to temaer vi har arbejdet med. Samtidig med at vi hører børnene sproglig bruge det de har suget til sig.

Generativ evaluering – udvikling og læring?

  • Da vi var bedst – på hvilken måde gjorde vi det så?

Vi var meget opmærksom på at få sat ord på alt, og at vi talte med alle børn om vores temaer.

At vi var aktiv deltagende og i børnehøjde, herved var børnene også mere aktiv deltagende og spørgende.

Vi var i dialog og aktiv deltagende med børnene om og i vores aktiviteter samt sange/rim.

  • Hvorfor?

Når vi er aktiv deltagende, opstår der en positiv læring fra børnene, de føler de er værdsat og bliver arrangeret i at deltage, når der er nærværende voksne.

  • Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge?

Vi ved at nærvær, aktiv deltagende voksne i børnehøjde er med til at øge børnenes selvværd.

Dette er med til at udvide børnenes sproglige udvikling.

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: