Overordnet mål:

  • At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til.
  • At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor.
  • At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser.

Sammenhæng – 

Beskrivelse af den pædagogiske udfordring med udgangspunkt i teori eller praksis.

Vi arbejder med at få implementeret den nye tankegang omkring læreplanerne.

I den forbindelse vil vi i stedet for at arbejde ud fra et læreplanstema af gangen, bruge ”blomsten”, (se billede bagerst i læreplanen) som struktur omkring det daglige læreplansarbejde.

Helt konkret betyder det, at vi i intervaller på tre måneder arbejder med et overordnet tema fx Forår efter et årshjul.

Ind i dette tema vil vi tage udgangspunkt i tre af læreplanstemaerne af gangen. Ud fra læringsmålet på disse tre læreplanstemaer vil vi lave en SMTTE model, som vi strukturerer arbejdet efter, og også evaluerer på.

Vi vil have fokus på den pædagogiske proces, og vores egen indsats, så hvis ikke vi ser de forventede tegn, skal vi ind ændre på vores egen måde at håndtere børnene og/eller vores tiltag.

Læringsmål:

Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give børnene mulighed for at kunne udvikle handlekompetencer i forhold til:

  • At møde andre anerkendende og respektfuldt.
  • At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber.
  • At udvikle kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber.

Tegn:

Ud fra overvejelser af, hvor vi forventer at børnene er udviklingsmæssigt, når læreplanen slutevalueres, beskrives hvilke tegn vi forventer vi at se på?

Vi forventer at se:

  • Børn der hjælper hinanden, viser hensyn og yder omsorg for andre.
  • Børn der begynder at tale respektfuld til hinanden.
  • Børn der inviterer andre ind i deres lege.
  • Børn der øver i at danne venskaber.
  • Børn der øver sig i, at lære løse konflikter.
  • Børn der i højere grad kan indgå i forskellige fællesskaber.

Voksentegn:

  • Sætte aktiviteter op som understøtter børnene i den sociale læring. Og følge børnenes spor.
  • At vi er bevidste om at være gode rollemodeller for børnene og prioriterer vores egen tilknytning til og samspil med børnene højt.
  • At vi styrker fællesskabet på stuen og i huset generelt.
  • At vi er opmærksomme på egen refleksion og læringsproces.

Tiltag:

Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn.

  • Vi vil arbejde med differentierede fællesskaber med udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone. Vi vil gøre det ved at strukturere og organisere processerne så børnene får optimal læring og mestring i de grupper, de indgår i.
  • Vi vil hjælpe børnene til at indgå i fællesskaber, så de får oplevelsen af at være betydningsfulde. Det vil vi gøre ved bl.a. at følge børnenes spor og karavanefører.
  • Vi vil guide børnene i konflikter ved at hjælpe dem med at afkode og sætte ord på egne og andres følelser og give dem plads til at forklare sig.
  • Vi vil give hverdagsrutiner tid og opmærksomhed i vores pædagogiske overvejelser.

Dokumentation:

Valg at dokumentations metoder og hvilke pædagogiske processer, som skal dokumenteres.

Den interne dokumentation: (personalet)

  • Vi vil arbejde målrettet med pro-aktivplaner.
  • Hver 3. måned vil vi ind og evaluere vores tiltag ud fra SMTTE modellen.

Den eksterne dokumentation: (forældrene)

  • Vi vil tage billeder af vore pædagogiske forløb, som vi vil vise forældrene på skærmen på gangen, og når det er relevant også på hjemmesiden. Dette både for at forældrene kan få indblik i deres børns hverdag, og for at skabe et godt grundlag for dialog mellem børn og forældre.

Den eksterne dokumentation:

  • Vi vil løbende lave praksisfortællinger der viser den pædagogiske processer, og medsende dem ved slutevalueringen af læreplanen.

Evalueringsplan

  • Valg af evaluerings metoder.

  • Hvem har ansvaret for at evaluere hvad, og hvornår.

  • Vi evaluerer i fællesskab på stuen hver 3. md, og Stuepædagogen trækker essensen ud af hver evaluering, som skrives ned samles sammen så de kan bruges til slutevalueringen.
  • Vi evaluerer hver 3 md efter SMTTE modellen.
  • Vi laver i slutningen af januar 2020 en endelig evaluering. Stuepædagogen trækker essensen ud af hver evaluering, som skrives ned samles sammen, så de kan danne baggrund for slutevalueringen.

Evalueringsplan

  • Valg af evaluerings metoder.
  • Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår.
  • Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning
  • På baggrund af mål, tegn og tiltag evalueres vores refleksionsproces og læring og der angives hvordan der følges op på resultaterne.

   

  • Vores evaluering vil tage udgangspunkt i SMTTE-modellen og vi vil fokusere på trekanten Tegn-Tiltag-Evaluering.
  • Signel er ansvarlig for at sikre en løbende faglig udvikling og refleksion af lærerplanstemaet Sprog, og er ansvarlig for at søge sparring enten hos Evy eller hos kollegaerne på stuemøderne, hvor vi vil debattere vore iagttagelser og herudfra undersøge, om vi ser de forventede tegn, eller om vi skal justere vores tiltag så vi når vore læringsmål.
  • Bestyrelsen godkender både lærerplaner og evalueringer som fremlægges på bestyrelsesmøder.

Formativ evaluering – justering?

  • Hvad skal vi have justeret til næste gang?

 Fremad rette vil vi arbejde meget med sprog, da det er en vigtig del af børnenes udvikling.

Vi vil sørge for at vores tegn og tiltag, skal være nøje tilrettelagt, til den aldersgruppe der arbejdes med.

At børnene sprogbades, og at der bliver sat ord på alt hvad der sker børnenes i dagligdagen, så børnene hører så mange ord som mulig.

At der altid bliver arbejdet med forforståelse og efterbearbejdning.

Dynamisk evaluering – uventede resultater?

  • Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag:
  • Det var en positiv overraskelse, at børnene var så optaget af deres rim/remser, samt de to temaer vi har arbejdet med. Samtidig med at vi hører børnene sproglig bruge det de har suget til sig.

Generativ evaluering – udvikling og læring?

  • Da vi var bedst – på hvilken måde gjorde vi det så?

Vi var meget opmærksom på at få sat ord på alt, og at vi talte med alle børn om vores temaer.

At vi var aktiv deltagende og i børnehøjde, herved var børnene også mere aktiv deltagende og spørgende.

Vi var i dialog og aktiv deltagende med børnene om og i vores aktiviteter samt sange/rim.

  • Hvorfor?

Når vi er aktiv deltagende, opstår der en positiv læring fra børnene, de føler de er værdsat og bliver arrangeret i at deltage, når der er nærværende voksne.

  • Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge?

Vi ved at nærvær, aktiv deltagende voksne i børnehøjde er med til at øge børnenes selvværd.

Dette er med til at udvide børnenes sproglige udvikling.

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: