Pædagogisk lærerplan gældende for de 3-4 årige på Springbønnerne 2016-2018 og evaluering

Tema:

Sprog

Pædagogisk lærerplan gældende for:

De 3-4 årige på Springbønnerne 2016-2018

Evaluering

Overordnede mål

Læreplan

  • Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter
  • Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer
  • Børn skal støttes til at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal
  • Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler

Evaluering

Sammenhæng

Beskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis.  

Erfaringen fra den gamle lærerplan viste vigtigheden af at tænke mere konkret ind i den enkelte aldersgruppe, hvilket vi vil gøre i denne lærerplan.

Læs mere/mindre

Springbønnerne er en stue med 3-4 årige børn, som har forskellige sproglige udgangspunkter men fælles for dem er at de er begyndt at tale i længere sætninger. Udfordringerne på stuen er at der er tosprogede børn, der naturligt er forsinket i deres dansksproglige udvikling, børn der aldrig har gået i institution før og derfor udelukkende taler på deres modersmål. Herudover har vi en del børn der er rigtig sprogligt dygtige, det giver en hverdag hvor vi er nødt til at arbejde på 3 forskellige niveauer. Vi er udfordret i at læreplanen løber hen over 2 år og vi kun har børnene ca. 1 år, da de flytter på Løbebillerne når de er ca. 4 år, det betyder at læreplanen må forventes at blive ændret i forhold til den kommende nye børnegruppe. I arbejdet med læreplanerne har vi denne gang valgt at alle temaerne er åbne frem til 1. november 2017. Det betyder at vi arbejder i 3 forskellige trin hvor vi, for at sikre at komme i mål, udarbejder en proaktiv plan på hvert trin.

Trin

Trin 1 kører i perioden 1. Maj-1. September 2016 Temaet er Indianere Trin 2 kører fra 1. november- 31. marts 2017 Temaet er forskellige kulturer Trin 3 kører fra 1. Maj-29. september 2017 Temaet er Natur Evalueringsplan, se side: Ansvarlig for:

  • Temaet Sprog: Signe
  • Temaet Krop og Bevægelse: Sol
  • Temaet Barnets alsidige personlige udvikling: Tanja

 

Læringsmål  

Evaluering:
Nåede vi vore mål og hvorfor og i hvor stor en udstrækning, hvis ikke vi nåede målene?

Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give børnene mulighed for at kunne udvikle handlekompetencer i forhold til:

  • At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne.
  • At udvikle sprog gennem leg og samvær.
  • At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen.

Vi har været godt omkring sprogopgaven, og vi synes vi har opnået vores mål.

Gennem daglig samtale ex. ved frugt og frokost, oplever vi, at børnene er i dialog med hinanden og de voksen.

Der er stor fortællerglæde, der bliver talt om, hvad man har lavet der hjemme, hvad de skal lave efter bhv.

 

Læs mere/mindre

Vi oplever børn, der opfanger nye ord, går rund og ”smager” på disse ord. Her er vi meget opmærksomme på, at få snakket om, hvad ordet betyder, og i hvilken sammenhæng, det kan bruges i.

Vi ser børn der udvikler sproget gennem leg og svamvær, Det kan være børn, der taler med hinanden, når de spiser, leger, tegner, er i garderoben, på badeværelset osv.

Børnene synger sange, også når de leger.

Fx på legepladsen kan vi høre børn, der spontant leger med rim og remser.

De fleste børn på stuen kender nu deres eget bogstav, som er det første bogstav i deres navn.

Tegn

  • Ud fra overvejelser af, hvor vi forventer at børnene er udviklingsmæssigt, når læreplanen slutevalueres, beskrives hvilke tegn vi forventer at se på denne udvikling?
  • Summativ evaluering-status?
  • Så vi de tegn vi forventede i den udstrækning vi forventede det?   

Niveau 1: (Børn helt uden dansk sprog og meget lidt sprogforståelse) Vi forventer at se en udvikling i sprogforståelsen, samt at børnene kan udtrykke sig ved en-stavelser samt små, korte sætninger.

Niveau 2: (Børn der er på vej til at lave flere korrekte sætninger og får udvidet deres ordforråd) Vi forventer at se at barnet udvikler sit sprog. Dette kan ses ved at barnet selv går i dialog med de andre børn, viser interesse for at synge/lære rim og remser, samt at de kan tale i længere sætninger.

Niveau 3: (Børn der har et stort ordforråd og sprogforståelse) Vi forventer at se en udvikling i barnets ordforråd, ved at barnet bruger nye og sværere ord og kender ordets betydning. At barnet børnestaver og har interesse i at lære skriftsprog.

Vi ser børn der uopfordret tager sit eget rim, og begyndte at sige rimet, samt snakke med de andre børn om deres rim.

Vi ser, at børnene er glade for at få månedens rim og sang med hjem. De kommer og fortæller at de har sunget sammen med far og mor.

Vi synger sangen hver dag, og børnene synger med samt beder om at vi skal synge sangen igen, det samme er gældende for månedens rim.

Til samling inden middagen, går børnene uopfordret ind på den anden stue, (hvor alfabetet er på gulvet) og finder sit eget bogstav, og sætter sig på bogstavet. Børnene hjælper de børn der ”leder” efter sit bogstav.

Vi kan hører at børnene er i dialog med hinanden om bogstaverne samt form og farver, der er på bogstaverne.

Vi hører at børnene uopfordret synger mdr. sang og rim, i deres leg og ude på legepladsen.

Nogle af de ældste børn (3,6-3,8 år) er begyndt at bede om, at vi skriver deres navn på deres tegninger, hvilket vi gør, vi fortæller dem, at vi skriver deres navn med vores skrift, så kan de skrive deres navn med deres skrift. Nogle børn gør det, andre vil ikke, for de siger, det kan jeg ikke.

Vi kan høre, at børnene er i dialog med hinanden, om ol og fastelavn.

De bruger de fokus ord vi har arbejdet omkring fastelavn, når de leger med udklædningstøj.

Når vi er i salen eller ude på legepladsen, leger børnene ol, her indgår de fokusord vi har arbejdet med vedr. ol.

børnene går i dialog med hinanden om forståelsen af de nye ord de har stiftet bekendtskab med.

Tiltag

  • Metodeovervejelser.
  • Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn.
  • Evaluering

   

Metode: Vi vil arbejde tematisk og være bevidst om at barnet altid er omgivet af trygge, sprogligt stimulerende miljøer, ved at sætte ord på alt det vi beskæftiger os med i dagligdagen.

Tiltag: – Vi vil udarbejde sproghandleplaner for de børn der har udfordringer ved sproget. Ud fra hvert tema vil vi arbejde med:

  • Dialogisk oplæsning
  • Ud fra de forskellige sproglige niveauer i gruppen vil vi arbejde med konkreter for ord som børnene ikke kender.
  • Vi vil læse rim og remser sammen med børnene
  • Vi vil udvide børnenes ordforråd ved at synge, snakke om teksterne og billeder.
  • Vi vil tænke over hvordan vi selv bruger sproget og hele tiden være bevidst omkring barnets nærmeste udviklingszone når vi taler med dem.

Da Springbønnerne og Løbebillerne lavede denne læreplan, havde personalet ikke tænkt på, at læreplanen skulle ”spænde” over en aldersgruppe, fra 2,10 til ca. 4,5 år. Hvilket er et stort spring.

Vi har derfor valgt at dele læreplanen op så

Løbebillerne laver temaerne:

  • Sociale kompetencer,
  • krop og bevægelse og
  • Kulturelle udtryksformer og værdier.

Springbønnerne laver temaerne:

  • Sprog,
  • Natur og naturfænomener og
  • Barnets alsidige personlige udvikling.

Derfor har vi på springbønnerne ikke lavet ordkasser, da dette tiltag var tiltænkt løbebillerne.

Rim og remser
Hvert barn har fået deres eget rim, der starter med deres forbogstav i deres navn i Halfdan Rasmussens bog med rim og remser.

Hver dag sang vi månedens sang og nogle af børnenes rim/remser, – vi sørgede for at de rim/remser vi ikke kom igennem den ene dag, kom vi igennem næste dag, sådan forløb dette.

En del af børnene begyndte ex.at sige: min mor starter med – så pegede barnet på bogstavet m.

Så fik vi den ide, at vi kopierede alfabetet, laminerede dem, klippede bogstaverne ud i forskellige former – trekanter- cirkler firkanter. Derefter tapede vi bogstaverne fast på gulvet.

Der gik et par uger, så vidste børnene, hvilket bogstav deres navn begyndte med.

Når vi havde samling, gik børnene af sig selv ind og satte sig ved deres bogstav.

Uopfordret sang og sagde børnene disse rim i løbet af dagen, både inde og udenfor.

Hver mdr. fik forældrene en ”aktivitets plan” med hjem, så de kunne følge med i, hvad børnene lavede i bhv. På bagsiden var mdr. rim/remse.

Fastelavn og OL
I en periode var børnene i mindre grupper, hvor vi talte om fastelavn og ol.

Her blev brugt fokus ord, som børnene først stiftede bekendtskab med her.

Her blev der arbejdet med forforståelse, vi havde fundet forskellige ting, der har relation til de to temaer.

Fastelavn: Fastelavnsris, fastelavnstønde, udklædningstøj. m.m.- sunget fastelavnssange.

Ol: Medaljer, flag, fakler, ol flag, ind march. – vi havde selv lavet en ol sang.

Der er lavet sproghandleplaner på de børn der har sproglige udfordringer.

Vi har arbejdet dialogisk, ved oplæsning og ved at stille åbne spørgsmål, for at få en større dialog med børnene.

Her har vi set/hørt, at børnene hurtig lærer de nye ord, der er i et nyt eventyr, her blev der brugt meget tid på at tale og ”smage” på de nye ord.

Dokumentation

  • Valg at dokumentations metoder.
  • Vælg eksempler på pædagogiske processer som skal dokumenteres.
  • Hvad medsender vi som dokumentation og
  • hvad tænker vi denne dokumentation viser?

 

Vi laver en proaktiv plan på hvert af de 3 niveauer. Det betyder at vi følger børnenes udvikling tæt og dokumenterer og justerer praksis efter behov. Overfor forældrene vil vi dokumentere med billedcollager af vores 3 temaer.

For at dokumentere børnenes sproglige udvikling vil vi udvælge et barn fra hvert niveau som vi i løbet af sommeren 2016 og igen i Januar 2017 vil tage sprogbidder som vi vil analysere og på den måde dokumentere børnenes udvikling.

I 2014 startede vi op med at arbejde med status- udviklingshjul, på enkelte børn.Det var en svær start, men efterhånden begyndte vi at få det implemiteret i det daglige arbejde.

Vi brugte ikke skemaet som dialog redskab, på stuemøderne, da personalet ikke var kommet så langt, at man følte man kunne bruge det på stuemøderne.

Når alle er godt i gang med at bruge statue – udviklingshjulet, vil der blive mere dialog mellem personalet omkring børnene.

Vi har lavet en ”aktivitets plan”, for hver mdr. som forældrene får med hjem.

Så har forældrene mulighed for, at følge med i hvad deres børn laver i løbet af mdr.

Herved kan forældrene være i dialog med deres barn, om hvad de har lavet i bhv.

Dokumentation

  • Hvad har vi fået ud af vores dokumentation i forhold til børn, personale, forældre og børnemiljø?
  • Er der ting der skal ændres i vores måde at dokumentere på?

 

Børn:
Børnene var meget interesseret i at synge mdr. sang og rim, samt deres eget rim.

Børnene har brugt meget tid på at tale sammen om bogstaver og fokus ordne.

Forældre:
Mange forældre var glade for at få mdr.”aktivitets plan”.

Forældrene fortalte at de har en positiv og anderledes i dialog med deres børn om, hvad de har lavet i Bhv.

Forældrene fortalt at deres barn kommer og minder forældrene på, at de skal synge mdr. sang/rim.

Nogle forældre kom og spurgte ind til det der stod på ”aktivitets planen”, for at de, derhjemme kunne tale mere med deres barn om, hvad de havde lavet i Bhv.

Dette er en god måde at være i dialog med forældrene på, samt en god dokumentations form til forældrene.

Personale:
At vi på springbønnerne, altid arbejder med forforståelse og efterbearbejdning.

For at børnene får en forståelse for det tema der arbejdes med, her ved bliver børnene mere aktiv deltagende.

At vi voksne er i børnehøjde og aktiv deltagende.

Vi har erfaret, at det er meget vigtig, at der bliver evalueret efter hvert tema, når det afsluttes.

Vi vil fremad rettet arbejde med status udviklingshjulet, som vil blive præsenteret for forældrene, når vi på springbønnerne afholder 3 mdr. samtaler.

Vi erfarede at, vi var i en meget mere positiv i dialog med forældrene, om hvordan deres barns hverdag var gået, ved at forældrene fik mrd. Aktivitets plan.

Evalueringsplan

  • Valg af evaluerings metoder.
  • Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår.
  • Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning
  • På baggrund af mål, tegn og tiltag evalueres vores refleksionsproces og læring og der angives hvordan der følges op på resultaterne.

   

  • Vores evaluering vil tage udgangspunkt i SMTTE-modellen og vi vil fokusere på trekanten Tegn-Tiltag-Evaluering.
  • Signel er ansvarlig for at sikre en løbende faglig udvikling og refleksion af lærerplanstemaet Sprog, og er ansvarlig for at søge sparring enten hos Evy eller hos kollegaerne på stuemøderne, hvor vi vil debattere vore iagttagelser og herudfra undersøge, om vi ser de forventede tegn, eller om vi skal justere vores tiltag så vi når vore læringsmål.
  • Bestyrelsen godkender både lærerplaner og evalueringer som fremlægges på bestyrelsesmøder.

Formativ evaluering – justering?

  • Hvad skal vi have justeret til næste gang?

 Fremad rette vil vi arbejde meget med sprog, da det er en vigtig del af børnenes udvikling.

Vi vil sørge for at vores tegn og tiltag, skal være nøje tilrettelagt, til den aldersgruppe der arbejdes med.

At børnene sprogbades, og at der bliver sat ord på alt hvad der sker børnenes i dagligdagen, så børnene hører så mange ord som mulig.

At der altid bliver arbejdet med forforståelse og efterbearbejdning.

Dynamisk evaluering – uventede resultater?

  • Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag:
  • Det var en positiv overraskelse, at børnene var så optaget af deres rim/remser, samt de to temaer vi har arbejdet med. Samtidig med at vi hører børnene sproglig bruge det de har suget til sig.

Generativ evaluering – udvikling og læring?

  • Da vi var bedst – på hvilken måde gjorde vi det så?

Vi var meget opmærksom på at få sat ord på alt, og at vi talte med alle børn om vores temaer.

At vi var aktiv deltagende og i børnehøjde, herved var børnene også mere aktiv deltagende og spørgende.

Vi var i dialog og aktiv deltagende med børnene om og i vores aktiviteter samt sange/rim.

  • Hvorfor?

Når vi er aktiv deltagende, opstår der en positiv læring fra børnene, de føler de er værdsat og bliver arrangeret i at deltage, når der er nærværende voksne.

  • Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge?

Vi ved at nærvær, aktiv deltagende voksne i børnehøjde er med til at øge børnenes selvværd.

Dette er med til at udvide børnenes sproglige udvikling.

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: