Det skal være sjovt at være barn i vores vuggestue.

Se vuggestuens evaluering af læreplan nederst på siden.

Vi er et dagtilbud for børn i alderen fra 6 mdr. til 6 år med 116 pladser. Som udgangspunkt fordeler vi pladserne med 40 børn i vuggestuen og 76 i børnehaven. Der vil dog i vuggestuen i perioder være op til max. 45 vuggestuebørn, fordelt på henholdsvis Græshopperne og Hoppemusene. Pædagogisk håndterer vi de perioder med flest vuggestuebørn, ved at opdele grupperne i mindre enheder, så vi ikke har alle børn samlet på et sted. Det vil sige, at vi fordeler børnene sammen med trygge voksne inde og ude i forskellige aktiviteter forskudt af hinanden.

Der er stor forskel på hvad de helt små vuggestuebørn  og de større børn har brug for. For de små vuggestuebørn handler det meget om, at få skabt den basale tryghed, og her arbejder vi rigtig meget med sanseintegration. For de store vuggestuebørn, ser behovet anderledes ud. De har brug for flere udfordringer, fx. ture ud af huset, ugentlige dage i salen, besøg i børnehaven osv.

Tema: Social udvikling

Læreplan for vuggestuen

2018 – 2020

Overordnede mål

 

·         At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til.

·         At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes ude.

·         At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser.

Sammenhæng

Beskrivelse af den pædagogiske udfordring med udgangspunkt i teori eller praksis.

 

Vi arbejder med at få implementeret den nye tankegang omkring læreplanerne.

I den forbindelse vil vi i stedet for at arbejde ud fra et læreplanstema af gangen, bruge ”blomsten”, (se billede bagerst i læreplanen) som struktur omkring det daglige læreplansarbejde.

 

Helt konkret betyder det, at vi i intervaller på tre måneder arbejder med et overordnet tema fx Forår efter et årshjul.

Ind i dette tema vil vi tage udgangspunkt i tre af læreplanstemaerne af gangen. Ud fra læringsmålet på disse tre læreplanstemaer vil vi lave en SMTTE model, som vi strukturerer arbejdet efter, og også evaluerer på.

Vi vil have fokus på den pædagogiske proces, og vores egen indsats, så hvis ikke vi ser de forventede tegn, skal vi ind og ændre på vores egen måde at håndtere børnene og/eller vores tiltag.

Læringsmål

 

Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give børnene mulighed for at kunne udvikle handlekompetencer i forhold til:

·         At møde andre anerkendende og respektfuldt.

·         At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber.

·         At udvikle kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber.

 

Tegn:

Ud fra overvejelser af, hvor vi forventer at børnene er udviklingsmæssigt, når læreplanen slutevalueres, beskrives hvilke tegn vi forventer vi at se på denne udvikling?

Vi forventer at se:

 

·         At børn viser glæde ved at være i et fællesskab, fx ved spisning, i legen og dans på stuen.

·         At børn deltager i leg.

·         At barnet viser empati og omsorg for andre.

 

Vi forventer at se voksne der:

·         støtter og opmuntrer børn til at indgå i det sociale fællesskab.

·         Sætte aktiviteter op som understøtter børnene samt deres sociale læring.

 

Tiltag

§      Metodeovervejelser.

§      Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn.

§

 

 

Metoder:

–          Vi vil være nærværende og møde børnene i udviklings zone.

–          Vi vil opdele børn i små grupper, således vi kan guide og støtte det enkelte barn i det sociale fællesskab.

–          Vi vil planlægge aktiviteterne så de passer til de enkelte grupper.

–          Vi bruger Tegn til Tale.

Tiltag:

·         Vi vil sætte ord på barnets handlinger, og vise barnet andre handlemuligheder. Ved konflikter vil vi sætte ord på hvad vi ser, og anerkende følelserne i barnet.

·         Vi vil støtte barnet i at sige fra over for andre (Tegn til Tale.)

·         Vi vil øve at vente på tur, fx ved mad og vaske hænder.

·         Vi vil hjælp børnene til at indgå i fællesskaber, så de får oplevelsen af at være betydningsfulde. Det vil vi gøre ved at følge børnenes spor og være karavanefører.

 

Dokumentation

§      Valg at dokumentations metoder.

§      Vælg eksempler på pædagogiske processer som skal dokumenteres.

 Den interne dokumentation: (personalet)

 

–          Vi vil arbejde målrettet med pro-aktivplaner.

–          Hver 3. måned vil vi ind og evaluere vores tiltag ud fra SMTTE modellen.

 

Den eksterne dokumentation: (forældrene)

–          Vi vil tage billeder af vore pædagogiske forløb, som vi vil vise forældrene på skærmen på gangen, og når det er relevant også på hjemmesiden. Dette både for at forældrene kan få indblik i deres børns hverdag, og for at skabe et godt grundlag for dialog mellem børn og forældre.

 

Den eksterne dokumentation: (Kommunen)

–          Vi vil løbende lave praksisfortællinger der viser de pædagogiske processer, og inddrage dem i slutevalueringen af læreplanen.

 

Evalueringsplan

Ø   Valg af evaluerings metoder.

Ø   Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår.

Ø   Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning.

Vi evaluerer i fællesskab på stuen hver 3. md, og Stuepædagogen trækker essensen ud af hver evaluering, som skrives ned samles sammen så de kan bruges til slutevalueringen.

Vi evaluerer hver 3 md efter SMTTE modellen.

 

Vi laver i slutningen af januar 2020 en endelig evaluering ud fra følgende spørgsmål som besvares i forhold til børn, personale og forældresamarbejde:

 

Ø      Summativ evaluering – status?

–          Så vi de tegn vi gerne ville?

 

Ø      Formativ evaluering – justering?

–          Hvad skal vi have justeret til næste gang?

 

Ø      Dynamisk evaluering – uventede resultater?

–          Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag?

 

Ø      Generativ evaluering – udvikling og læring?

–          Da vi var bedst – på hvilken måde gjorde vi det så?

–          Hvorfor?

–          Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge?

 

 

Alle ansatte har et ansvar for, at arbejde med læreplanen, dokumentationsformerne, og skabe rum for dette i hverdagen.

 

Stuepædagogen har ansvaret for at få evalueringen nedskrevet og samle materiale sammen til at kunne lave den endelige evaluering.

 

Ledelsen er ansvarlig for at fremlægge læreplanen og slutevalueringen for bestyrelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tema: Kultur, æstetik og fællesskab

Læreplan for vuggestuen

2018 2020

Overordnede mål

 

·         At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.

·         At børn har adgang til materiale, redskaber og moderne medier som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter.

·         At børnene får mulighed til t deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud.

Sammenhæng

Beskrivelse af den pædagogiske udfordring med udgangspunkt i teori eller praksis.

 

Vi arbejder med at få implementeret den nye tankegang omkring læreplanerne.

I den forbindelse vil vi i stedet for at arbejde ud fra et læreplanstema af gangen, bruge ”blomsten”, (se billede bagerst i læreplanen) som struktur omkring det daglige læreplansarbejde.

 

Helt konkret betyder det, at vi i intervaller på tre måneder arbejder med et overordnet tema fx Forår efter et årshjul.

Ind i dette tema vil vi tage udgangspunkt i tre af læreplanstemaerne af gangen. Ud fra læringsmålet på disse tre læreplanstemaer vil vi lave en SMTTE model, som vi strukturerer arbejdet efter, og også evaluerer på.

Vi vil have fokus på den pædagogiske proces, og vores egen indsats, så hvis ikke vi ser de forventede tegn, skal vi ind og ændre på vores egen måde at håndtere børnene og/eller vores tiltag.

Læringsmål

 

Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give børnene mulighed for at kunne udvikle handlekompetencer i forhold til:

·         At eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til spekter af kulturelle udtryksformer, så som musik, drama og kreative udtryksformer.

·         At udvikle respekt og forståelse forskelligheder, levevis og familieformer.

 

 

 

 

Tegn:

Ud fra overvejelser af, hvor vi forventer at børnene er udviklingsmæssigt, når læreplanen slutevalueres, beskrives hvilke tegn vi forventer vi at se på denne udvikling?

Vi forventer at se:

 

·         børn der viser interesse og glæde ved kreative udtryk, så som at tegne, male, synge, danse mm.

·         Børn der er optaget og nysgerrige vedr. de udtryk vi producerer.

·         Børn der oplever glæde ved de årlige traditioner så som jul, påske, fastelavn mm.

·         Børn der udviser engagement og glæde ved at afprøve noget nyt.

 

Vi forventer at se voksne:

·         Der formår at inddrage kulturelle udtryksformer ind i de pædagogiske aktiviteter.

·         Der støtter børn i at eksperimentere, øve og afprøve sig selv i forhold til et bredt spektre af kulturelle aktiviteter.

 

 

 

 

Tiltag

§      Metodeovervejelser.

§      Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn.

§

 

 

Metoder:

·         Vi vil være nærværende vedr. de udtryk vi sammen producerer.

·         Vi vil opdele børnene således aktiviteterne passer til deres udviklings zone.

·         Vi vil sørge for at forskellige materialer er til rådighed for børnene.

·         Tage dem med ud i nærmiljøet og vise fx museer, statuer mm.

 

Tiltag:

·         Vi vil være gode rollemodeller for børn, og guide dem (ved at gå foran) i hvordan de forskellige materialer bruges (sakse, pensler osv.)

·         Vi vil i vores pædagogiske aktiviteter introducere dem for nye materialer såsom ler, gips, papir mm.

·         Vi vil være nærværende og forbyde os sammen med børnene.

·         Vi vil fejre de forskellige traditioner, og producere gaver til forældre mm.

·         Vi vil lave musik, teater og kunstudstillinger der kan fremme børns muligheder for udtryksformer.

Dokumentation

§      Valg at dokumentations metoder.

§      Vælg eksempler på pædagogiske processer som skal dokumenteres.

 Den interne dokumentation: (personalet)

 

–          Hver 3. måned vil vi ind og evaluere vores tiltag ud fra SMTTE modellen.

 

Den eksterne dokumentation: (forældrene)

–          Vi vil tage billeder af vore pædagogiske forløb, som vi vil vise forældrene på skærmen på gangen, og når det er relevant også på hjemmesiden. Dette både for at forældrene kan få indblik i deres børns hverdag, og for at skabe et godt grundlag for dialog mellem børn og forældre.

 

Den eksterne dokumentation: (Kommunen)

–          Vi vil løbende lave praksisfortællinger der viser de pædagogiske processer, og inddrage dem i slutevalueringen af læreplanen.

 

Evalueringsplan

Ø   Valg af evaluerings metoder.

Ø   Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår.

Ø   Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning.

Vi evaluerer i fællesskab på stuen hver 3. md, og Stuepædagogen trækker essensen ud af hver evaluering, som skrives ned samles sammen så de kan bruges til slutevalueringen.

Vi evaluerer hver 3 md efter SMTTE modellen.

 

Vi laver i slutningen af januar 2020 en endelig evaluering ud fra følgende spørgsmål som besvares i forhold til børn, personale og forældresamarbejde:

 

Ø      Summativ evaluering – status?

–          Så vi de tegn vi gerne ville?

 

Ø      Formativ evaluering – justering?

–          Hvad skal vi have justeret til næste gang?

 

Ø      Dynamisk evaluering – uventede resultater?

–          Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag?

 

Ø      Generativ evaluering – udvikling og læring?

–          Da vi var bedst – på hvilken måde gjorde vi det så?

–          Hvorfor?

–          Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge?

 

 

Alle ansatte har et ansvar for, at arbejde med læreplanen, dokumentationsformerne, og skabe rum for dette i hverdagen.

 

Stuepædagogen har ansvaret for at få evalueringen nedskrevet og samle materiale sammen til at kunne lave den endelige evaluering.

 

Ledelsen er ansvarlig for at fremlægge læreplanen og slutevalueringen for bestyrelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Tema: Krop, sanser og bevægelse

Læreplan for vuggestuen

2018 2020

Overordnede mål

 

·         At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse.

·         At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnene fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne, og bevægelse.

·         At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden.

Sammenhæng

Beskrivelse af den pædagogiske udfordring med udgangspunkt i teori eller praksis.

 

Vi arbejder med at få implementeret den nye tankegang omkring læreplanerne.

I den forbindelse vil vi i stedet for at arbejde ud fra et læreplanstema af gangen, bruge ”blomsten”, (se billede bagerst i læreplanen) som struktur omkring det daglige læreplansarbejde.

 

Helt konkret betyder det, at vi i intervaller på tre måneder arbejder med et overordnet tema fx Forår efter et årshjul.

Ind i dette tema vil vi tage udgangspunkt i tre af læreplanstemaerne af gangen. Ud fra læringsmålet på disse tre læreplanstemaer vil vi lave en SMTTE model, som vi strukturerer arbejdet efter, og også evaluerer på.

Vi vil have fokus på den pædagogiske proces, og vores egen indsats, så hvis ikke vi ser de forventede tegn, skal vi ind og ændre på vores egen måde at håndtere børnene og/eller vores tiltag.

Læringsmål

 

Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give børnene mulighed for at kunne udvikle handlekompetencer i forhold til:

 

·         At udvikle glæde ved at eksperimentere med at bruge kroppen.

·         At udvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter.

·         At have fokus på fysisk sundhed, hygiejne og bevægelse.

 

 

 

 

 

Tegn:

Ud fra overvejelser af, hvor vi forventer at børnene er udviklingsmæssigt, når læreplanen slutevalueres, beskrives hvilke tegn vi forventer vi at se på denne udvikling?

Vi forventer at se:

 

·         Børn der udviser glæde ved, og selv opsøger fysiske aktiviteter så som at kravle op af bakken, løbe, køre på scooter mm.

·         At barnet viser interesse for det vi skal spise – og tør smage på det.

·         At barnet bliver opmærksom på dets egne sanser, fx at noget lugter/dufter, at det er varmt/koldt, at noget larmer(højt/lavt) mm.

·         At børn søger nye muligheder på legepladsen som de ikke har gjort/prøvet før.

 

 

Vi forventer at se voksne der:

·         Kan tilrettelægge og engagere sig i de pædagogiske aktiviteter hvori kropslig udfoldelse er udgangspunktet.

Tiltag

§      Metodeovervejelser.

§      Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn.

§

 

 

Metoder:

·         Tilrettelægge læringsmiljøer for børnene der sikrer at de kan udfolde sig i mange sammenhænge i hverdagen.

Tiltag:

 

–      Vi vil tilrettelægge aktiviteter der gør brug af legepladsens muligheder bakker, gynger, cykler, rutsje osv.)

–      Vi øver dagligt selvhjulpen hed.

–      Vi skaber tid og rum til at tale om sund mad omkring måltidet.

–      Vi vil opmuntre børn i at bruge deres sanser ude i naturen. Dufte til blomster, røre ved blødt græs, røre ved rå overflader såsom træer.

 

Dokumentation

§      Valg at dokumentations metoder.

§      Vælg eksempler på pædagogiske processer som skal dokumenteres.

 Den interne dokumentation: (personalet)

.

–          Hver 3. måned vil vi ind og evaluere vores tiltag ud fra SMTTE modellen.

 

Den eksterne dokumentation: (forældrene)

–          Vi vil tage billeder af vore pædagogiske forløb, som vi vil vise forældrene på skærmen på gangen, og når det er relevant også på hjemmesiden. Dette både for at forældrene kan få indblik i deres børns hverdag, og for at skabe et godt grundlag for dialog mellem børn og forældre.

 

Den eksterne dokumentation: (Kommunen)

 

–          Vi vil løbende lave praksisfortællinger der viser de pædagogiske processer, og inddrage dem i slutevalueringen af læreplanen.

 

Evalueringsplan

Ø   Valg af evaluerings metoder.

Ø   Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår.

Ø   Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning.

Vi evaluerer i fællesskab på stuen hver 3. md, og Stuepædagogen trækker essensen ud af hver evaluering, som skrives ned samles sammen så de kan bruges til slutevalueringen.

Vi evaluerer hver 3 md efter SMTTE modellen.

 

Vi laver i slutningen af januar 2020 en endelig evaluering ud fra følgende spørgsmål som besvares i forhold til børn, personale og forældresamarbejde:

 

Ø      Summativ evaluering – status?

–          Så vi de tegn vi gerne ville?

 

Ø      Formativ evaluering – justering?

–          Hvad skal vi have justeret til næste gang?

 

Ø      Dynamisk evaluering – uventede resultater?

–          Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag?

 

Ø      Generativ evaluering – udvikling og læring?

–          Da vi var bedst – på hvilken måde gjorde vi det så?

–          Hvorfor?

–          Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge?

 

 

Alle ansatte har et ansvar for, at arbejde med læreplanen, dokumentationsformerne, og skabe rum for dette i hverdagen.

 

Stuepædagogen har ansvaret for at få evalueringen nedskrevet og samle materiale sammen til at kunne lave den endelige evaluering.

 

Ledelsen er ansvarlig for at fremlægge læreplanen og slutevalueringen for bestyrelsen.

 

 

 

 

 

 

Tema: Barnets alsidig personlig udvikling

Læreplan for vuggestue

2018 – 2020

Overordnede mål

 

·         At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

·         At give plads til, at børnene udfolder selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ.

·         At skabe muligheder for at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i, og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab.

Sammenhæng

Beskrivelse af den pædagogiske udfordring med udgangspunkt i teori eller praksis.

Vi arbejder med at få implementeret den nye tankegang omkring læreplanerne.

I den forbindelse vil vi i stedet for at arbejde ud fra et læreplanstema af gangen, bruge ”blomsten”, (se billede bagerst i læreplanen) som struktur omkring det daglige læreplansarbejde.

 

Helt konkret betyder det, at vi i intervaller på tre måneder arbejder med et overordnet tema fx Forår efter et årshjul.

Ind i dette tema vil vi tage udgangspunkt i tre af læreplanstemaerne af gangen. Ud fra læringsmålet på disse tre læreplanstemaer vil vi lave en SMTTE model, som vi strukturerer arbejdet efter, og også evaluerer på.

Vi vil have fokus på den pædagogiske proces, og vores egen indsats, så hvis ikke vi ser de forventede tegn, skal vi ind og ændre på vores egen måde at håndtere børnene og/eller vores tiltag.

 

Læringsmål

Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give mulighed for, at børnene udvikler handlekompetence i forhold til:

 

·         At erfare sig ansvarligt passet på, holdt af og værdsat som en del af fællesskaber.

·         At lære at kunne se, og analyserer sociale spil og konflikter med andre børn og voksne.

·         At kunne sige til og fra i fællesskaber, uden at det truer det sociale tilhørsforhold eller den personlige integritet.

·         At være med i en socialsammenhæng med andre børn og voksne, som gør verden stor, sjov, underlige og spændende.

 

 

Tegn:

Ud fra overvejelser af, hvor vi forventer at børnene er udviklingsmæssigt, når læreplanen slutevalueres, beskrives hvilke tegn vi forventer vi at se på denne udvikling?

 

Vi forventer at se:

 

·         Børn der tør sig til og fra

·         Børn der tør at bede om hjælp

·         Børn der tør at prøve nye ting af

 

Vi forventer at se voksne der:

·         Følger barnets nysgerrighed og spor.

·         Voksne som er bevidste om at læring er en proces som kræver gentagelser der fører til succes.

 

 

 

 

 

 

 

Tiltag

§      Metodeovervejelser.

§      Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn.

§

 

 

Metoder:

·         Børnene skal mødes af anerkendende voksne inden for nærmeste udviklingszone. Dvs. voksne, der responderer på handlinger, adfærd og kommunikation, så barnet bliver set hørt, forstået, og anerkendt i situationen. Som voksne vil vi vejlede barnet i at handle på en hensigtsmæssig måde, således barnet opnår succes og fremgang i dets udvikling.

·         Aktiviteterne vil blive planlagt ud fra børnenes forskellige behov. Derfor vil vi løbende arbejde i mindre grupper der tager udgangspunkt i barnets NUZO.

 

 

Tiltag:

·         Barnet skal hjælpes ind i fællesskabet, og hjælpe det til at få øje på potentielle legekammerater hvad enten om det er parallelleg, rolleleg eller nogen af de andre former for leg

·         Vi vil opdele børnene i mindre grupper således vi kan styre og guide dem i deres individuelle processer når det kommer til at indgå i leg og fællesskab.

 

·         For at sikre barnets udvikling og trivsel, samt styrke dobbeltsocialiseringen vil vi løbende have forældredialog hvor vi snakker om rollefordeling samt hvordan vi støtter hinanden bedst muligt ift. barnets personlige udvikling.

 

 

Dokumentation

§      Valg at dokumentations metoder.

§      Vælg eksempler på pædagogiske processer som skal dokumenteres.

 Den interne dokumentation: (personalet)

 

–          Vores pro-aktive plan eller praksisfortælling vil fungere som dokumentation.

–          Hver 3. måned vil vi ind og evaluere vores tiltag ud fra SMTTE modellen.

 

 

 

Den eksterne dokumentation: (forældrene)

 

–          Vi vil tage billeder af vore pædagogiske forløb, som vi vil vise forældrene på skærmen på gangen, og når det er relevant også på hjemmesiden. Dette både for at forældrene kan få indblik i deres børns hverdag, og for at skabe et godt grundlag for dialog mellem børn og forældre.

 

 

Den eksterne dokumentation: (Kommunen)

 

–          Vi vil løbende lave praksisfortællinger der viser de pædagogiske processer, og inddrage dem i slutevalueringen af læreplanen.

–          Vi vil ved afleveringen af læreplaner medsende resultatet af BMV af vores forældretilfredsundersøgelsen.

 

 

 

 

 

Evalueringsplan

Ø   Valg af evaluerings metoder.

Ø   Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår.

Ø   Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning.

Vi evaluerer i fællesskab på stuen hver 3. md, og Stuepædagogen trækker essensen ud af hver evaluering, som skrives ned samles sammen så de kan bruges til slutevalueringen.

Vi evaluerer hver 3 md efter SMTTE modellen.

 

Vi laver en forældretilfredshedsundersøgelse i foråret 2019.

 

Vi laver i slutningen af januar 2020 en endelig evaluering ud fra følgende spørgsmål som besvares i forhold til børn, personale og forældresamarbejde:

 

Ø      Summativ evaluering – status?

–          Så vi de tegn vi gerne ville?

 

Ø      Formativ evaluering – justering?

–          Hvad skal vi have justeret til næste gang?

 

Ø      Dynamisk evaluering – uventede resultater?

–          Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag?

 

Ø      Generativ evaluering – udvikling og læring?

–          Da vi var bedst – på hvilken måde gjorde vi det så?

–          Hvorfor?

–          Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge?

 

 

Alle ansatte har et ansvar for, at arbejde med læreplanen, dokumentationsformerne, og skabe rum for dette i hverdagen.

 

Stuepædagogen har ansvaret for at få evalueringen nedskrevet og samle materiale sammen til at kunne lave den endelige evaluering.

 

Ledelsen er ansvarlig for at fremlægge læreplanen og slutevalueringen for bestyrelsen.

 

 

 

 

 

 

Tema: Kommunikation og sprog

Læreplan for vuggestuen

2018 – 2020

Overordnede mål

 

·         Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter.

·         Børn skal udfordres til sproglige kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer.

·         Børn skal støtøtes til at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, syboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal.

Sammenhæng

Beskrivelse af den pædagogiske udfordring med udgangspunkt i teori eller praksis.

 

Vi arbejder med at få implementeret den nye tankegang omkring læreplanerne.

I den forbindelse vil vi i stedet for at arbejde ud fra et læreplanstema af gangen, bruge ”blomsten”, (se billede bagerst i læreplanen) som struktur omkring det daglige læreplansarbejde.

 

Helt konkret betyder det, at vi i intervaller på tre måneder arbejder med et overordnet tema fx Forår efter et årshjul.

Ind i dette tema vil vi tage udgangspunkt i tre af læreplanstemaerne af gangen. Ud fra læringsmålet på disse tre læreplanstemaer vil vi lave en SMTTE model, som vi strukturerer arbejdet efter, og også evaluerer på.

Vi vil have fokus på den pædagogiske proces, og vores egen indsats, så hvis ikke vi ser de forventede tegn, skal vi ind og ændre på vores egen måde at håndtere børnene og/eller vores tiltag.

Læringsmål

 

Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give børnene mulighed for at kunne udvikle handlekompetencer i forhold til:

 

·         At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne.

·         At udvikle sprog gennem leg og samvær.

·         At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen

 

 

 

 

 

Tegn:

Ud fra overvejelser af, hvor vi forventer at børnene er udviklingsmæssigt, når læreplanen slutevalueres, beskrives hvilke tegn vi forventer vi at se på denne udvikling?

Vi forventer at se:

 

·         Børn der løbende får udvidet deres ordforråd og lyst til at fortælle.

·         Børn der begynder at sige små sætninger.

·         At barnet genkender sange og historier ved at synge med, eller ved at lave fagter.

·         At barnet sætter ord på egne handlinger/ udviser glæde ved at udtrykke sig på eget initiativ.

 

 

Vi forventer at se voksne der:

·         Laver flere målrettede aktiviteter der understøtter børns sproglige udvikling.

·         Anvender tegn til tale dagligt i hverdagens praksis.

Tiltag

§      Metodeovervejelser.

§      Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn.

§

 

 

Metoder:

·         Vi vil være nærværende og møde børnene i udviklingszone.

·         Vi vil opdele børn i små grupper, så det bliver lettere at komme til orde, og der kommer mere fokus på det enkelte barns sproglige udvikling.

·         Vi voksne vil være gode rollemodeller.

Tiltag:

·         Vi vil arbejde med fokusord inden for de enkelte temaer.

·         Vi vil sætte ord på alt, hvad vi gør i dagligdagen, så børnene hver dag får sproglige gentagelser.

·         Vi vil arbejde med sange, sanglege og fagte-sange.

·         Vi vil arbejde med dialogisk oplæsning.

·         Vi vil understøtte børn der er sproglige udfordret ved at udarbejde sproghandleplaner.

·         Vi vil kigge på egen indsats ved at udarbejde og følge vores proaktive planer, således vi bedst muligt kan understøtte barnets udvikling.

 

Dokumentation

§      Valg at dokumentations metoder.

§      Vælg eksempler på pædagogiske processer som skal dokumenteres.

 Den interne dokumentation: (personalet)

 

–          Vores pro-aktive planer vil fungere som dokumentation.

–          Vi vil lave målinger på børnenes ordtilegnelse.

–          Hver 3. måned vil vi ind og evaluere vores tiltag ud fra SMTTE modellen.

 

Den eksterne dokumentation: (forældrene)

–          Vi vil tage billeder af vore pædagogiske forløb, som vi vil vise forældrene på skærmen på gangen, og når det er relevant også på hjemmesiden. Dette både for at forældrene kan få indblik i deres børns hverdag, og for at skabe et godt grundlag for dialog mellem børn og forældre.

 

Den eksterne dokumentation: (Kommunen)

–          Vi vil skrive vores resultat for undersøgelsen af børnenes ordforråd ind som dokumentation i den endelige evaluering af læreplanen.

 

 

–          Vi vil løbende lave praksisfortællinger der viser de pædagogiske processer, og inddrage dem i slutevalueringen af læreplanen.

 

Evalueringsplan

Ø   Valg af evaluerings metoder.

Ø   Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår.

Ø   Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning.

Vi evaluerer i fællesskab på stuen hver 3. md, og Stuepædagogen trækker essensen ud af hver evaluering, som skrives ned samles sammen så de kan bruges til slutevalueringen.

Vi evaluerer hver 3 md efter SMTTE modellen.

 

Vi laver i slutningen af januar 2020 en endelig evaluering ud fra følgende spørgsmål som besvares i forhold til børn, personale og forældresamarbejde:

 

Ø      Summativ evaluering – status?

–          Så vi de tegn vi gerne ville?

 

Ø      Formativ evaluering – justering?

–          Hvad skal vi have justeret til næste gang?

 

Ø      Dynamisk evaluering – uventede resultater?

–          Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag?

 

Ø      Generativ evaluering – udvikling og læring?

–          Da vi var bedst – på hvilken måde gjorde vi det så?

–          Hvorfor?

–          Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge?

 

 

Alle ansatte har et ansvar for, at arbejde med læreplanen, dokumentationsformerne, og skabe rum for dette i hverdagen.

 

Stuepædagogen har ansvaret for at få evalueringen nedskrevet og samle materiale sammen til at kunne lave den endelige evaluering.

 

Ledelsener ansvarlig for at fremlægge læreplanen og slutevalueringen for bestyrelsen.

 

 

 

 

 

 

 

Tema: Natur, udeliv og science 

Læreplan for vuggestuen

2018 – 2020

Overordnede mål

 

·         At børn udvikler respekt og forståelse for op oplever glæde ved at være ude i naturen.

·         At børn lærer naturen at kende gennem alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelser, udforskning og viden.

·         At børn tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø.

Sammenhæng

Beskrivelse af den pædagogiske udfordring med udgangspunkt i teori eller praksis.

 

Vi arbejder med at få implementeret den nye tankegang omkring læreplanerne.

I den forbindelse vil vi i stedet for at arbejde ud fra et læreplanstema af gangen, bruge ”blomsten”, (se billede bagerst i læreplanen) som struktur omkring det daglige læreplansarbejde.

 

Helt konkret betyder det, at vi i intervaller på tre måneder arbejder med et overordnet tema fx Forår efter et årshjul.

Ind i dette tema vil vi tage udgangspunkt i tre af læreplanstemaerne af gangen. Ud fra læringsmålet på disse tre læreplanstemaer vil vi lave en SMTTE model, som vi strukturerer arbejdet efter, og også evaluerer på.

Vi vil have fokus på den pædagogiske proces, og vores egen indsats, så hvis ikke vi ser de forventede tegn, skal vi ind og ændre på vores egen måde at håndtere børnene og/eller vores tiltag.

Læringsmål

 

Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give børnene mulighed for at kunne udvikle handlekompetencer i forhold til:

·         At udvikle glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen.

·         At være nysgerrig på og få læring om livsforhold i naturen.

·         At opnå selvtillid og koncentrationsevne.

·         At udvikle respekt for naturen.

 

Tegn:

Ud fra overvejelser af, hvor vi forventer at børnene er udviklingsmæssigt, når læreplanen slutevalueres, beskrives hvilke tegn vi forventer vi at se på denne udvikling?

Vi forventer at se:

 

·         Børn der udviser glæde og viser initiativ til at kommer ud og færdes i naturen og legepladsen.

·         At børn bruger naturen som et naturligt rum til leg og læring.

·         Børn der får styrket deres sanser ved at røre ved/undersøge forskellige materialer i naturen.

 

Vi forventer at se voksne:

 

·         der er engageret i deres samvær med børn ude på naturen.

·         der er i stand til at følge børns spor og gradvis flytte deres grænser for hvad de tør/kan i naturen.

Tiltag

§      Metodeovervejelser.

§      Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn.

§

 

 

Metoder:

·         Vi vil understøtte børnenes nysgerrighed efter at forstå og undersøge naturen.

·         Vi vil arbejde med årstiderne og få dette indført i vores pædagogiske praksis.

·         Vi vil gå ned i børnehøjde og være undrende/ stille undrende spørgsmål sammen med børnene over de ting som vi finder spændende i naturen.

·         Vi vil arbejde med at skabe læringsmiljøer ude og inde, så børn kan forske og undersøge naturen.

·

 

Tiltag:

·

Vi vil undersøge naturen ved at finde insekter, lytte til fuglestemmer, snakke om hvad vi finder, ser og hører, lugter og kan smage på i naturen.

·         Vi vil give børnene mulighed for at opleve rengvejr, snevejr, kulde, varme, vand og is.

·         Vi vil lave pædagogiske aktiviteter, hvor vi

benytter vores nærmiljø og udnytter de muligheder vi finder her. Det kan evt. være at gå på opdagelse i skovens bund, finder insekter, forskellige blomster mm.

Dokumentation

§      Valg at dokumentations metoder.

§      Vælg eksempler på pædagogiske processer som skal dokumenteres.

 Den interne dokumentation: (personalet)

 

·         Hver tredje måned vil vi evaluere vores tiltag ud fra SMTTE modellen.

 

 

Den eksterne dokumentation: (forældrene)

–          Vi vil tage billeder af vore pædagogiske forløb, som vi vil vise forældrene på skærmen på gangen, og når det er relevant også på hjemmesiden. Dette både for at forældrene kan få indblik i deres børns hverdag, og for at skabe et godt grundlag for dialog mellem børn og forældre.

 

Den eksterne dokumentation: (Kommunen)

 

 

–          Vi vil løbende lave praksisfortællinger der viser de pædagogiske processer, og inddrage dem i slutevalueringen af læreplanen.

 

Evalueringsplan

Ø   Valg af evaluerings metoder.

Ø   Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår.

Ø   Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi evaluerer i fællesskab på stuen hver 3. md, og Stuepædagogen trækker essensen ud af hver evaluering, som skrives ned samles sammen så de kan bruges til slutevalueringen.

Vi evaluerer hver 3 md efter SMTTE modellen.

 

Vi laver i slutningen af januar 2020 en endelig evaluering ud fra følgende spørgsmål som besvares i forhold til børn, personale og forældresamarbejde:

 

Ø      Summativ evaluering – status?

–          Så vi de tegn vi gerne ville?

 

Ø      Formativ evaluering – justering?

–          Hvad skal vi have justeret til næste gang?

 

Ø      Dynamisk evaluering – uventede resultater?

–          Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag?

 

Ø      Generativ evaluering – udvikling og læring?

–          Da vi var bedst – på hvilken måde gjorde vi det så?

–          Hvorfor?

–          Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge?

 

 

Alle ansatte har et ansvar for, at arbejde med læreplanen, dokumentationsformerne, og skabe rum for dette i hverdagen.

 

Stuepædagogen har ansvaret for at få evalueringen nedskrevet og samle materiale sammen til at kunne lave den endelige evaluering.

 

Ledelsen er ansvarlig for at fremlægge læreplanen og slutevalueringen for bestyrelsen.

 

 

 

 

 

 

Vuggestuens evaluering af læreplan, september 2020

Overgangen mellem hjem og vuggestue                                                                                                              
Sammenhæng:

Vi ønsker, at skabe en god overgang mellem hjem og vuggestue
Vi ønsker, at skabe sammenhæng i børnenes hverdag

Mål:
• Skabe rammer, der styrker børnenes sprog
• Styrke samarbejdet med forældrene
• Skabe sammenhæng mellem hjem og institution.
• Vise interesse for børnenes liv i hjemmet

Tiltag:
• Alle børn får en sangkuffert med månedens sang og rim, og månedens fokusord
• Ved morgensamlingerne bliver børnenes kuffert åbnet og det enkelte barn kommer i fokus.
• På stuerne vil vi hænge billeder af fokusordene og månedens sang
• Når, der dukker nye ord op, undersøger vi videre på internettet eller i bøger… Hvad siger ambulance, politibil…
• Stolthed i at vise ting hjemmefra og fortælle små historie understøttet af forældrenes skrevne ord.
• Formidling via forældrebrev/forældremøde
Tegn:
• Børnenes ordforråd øges
• Børnene synger med på nye sange
• Børnene udviser glæde ved at vise frem

Evaluering:
• Skriftligt.
• Forældremødet blev aflyst pga. corona

Evaluering august, 2020
Det tager vi med:
• Børnene lærte sangene og fik nye ord. Vi ønsker fortsat at have sangkufferten i spil.
• Forældrene var glade for initiativet, men har ønsket sangene formidlet gennem et link til eks. youtube, så forældrene derved kan synge sangene med børnene
• Informationen formidlet via forældrebrev. – corona forhindrede forældremøde
• Vi vil sætte fokus på vores formidling/dokumentation via billeder på daycare, tavlen på stuen med små fortællinger fra dagen, så børnene får lettere adgang til at skabe samtale med forældrene omkring deres hverdag i vuggestuen.
• Børnene har vist glæde ved at have betydningshistorier med hjemmefra. Vi vil opfordre forældrene til at lave en collage med billeder af betydningsfulde personer(bedsteforældre, onkler og tante), og derved skabe et nyt sprogligt miljø omkring ”hvem er jeg?”

 

Den styrkede pædagogiske læreplan behandles på næste bestyrelsesmøde i november 2020, hvor bestyrelsen inddrages og kan komme med input til ledelsen som udarbejder læreplanen i samarbejde med det pædagogiske personale i Tafat.
Den styrkede pædagogiske læreplan for Tafat tager endelig form i 2021

 

 

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: